Komplikationer ved ablation
marts 11, 2008
80imin
Ifølge Sundhedssyrelsen skal patienten informeres om mulige komplikationer.
Som ethvert andet indgreb er overbrænding af en impulsbane forbundet med en risiko.
Ved indstiksstedet i lysken kan der opstå en blødning under huden, som giver hævelse og ømhed. Disse gener forsvinder i løbet af et par dage.
Årebetændelse i benet forekommer i ca 3 tilfælde ud af 1000 behandlinger.
Ligger impulsbanen tæt på det normale impulssystem (AV-knuden) er der risiko for at beskadige dette, hvilket betyder, at hjerterytmen bliver for langsom (bradykardi). Dette behandles med en pacemaker. Risikoen er ca. 1 ud af 200 behandlinger.
Hvis der er anlagt kateter i pulsåren kan der yderligere være risiko for:
At blødningen ved indstiksstedet kan blive så stor, at det kan være nødvendigt at udtømme denne og samtidig lukke karret ved en mindre operation. Risikoen er ca. 3 ud af 1000 behandlinger.
I andre tilfælde kan der udvikles en blodprop i benets pulsåre. Blodproppen fjernes ved en operation. En blodprop kan desuden løsrive sig og sætte sig fast andre steder i kredsløbet, f.eks. i hjernen. Dette kan give forbigående symptomer i form af kortvarig talebesvær, lammelse eller synsnedsættelse. Permanente skader kan ses. Risikoen for denne komplikation er ca. 1 ud af 1000 behandlinger.
Ved indføring af kateter til venstre hjertekammer kan hjertets kranspulsåre beskadiges. Risikoen er ca. 1 ud af 400 behandlinger.
Kilde: Rigshospitalet.
Entry Filed under: Blodprop, Blødning i hjertesækken, Bradykardi, Pacemaker, Sundhedsstyrelsen, komplikationer ved ablation, Årebetændelse
Leave a Comment
Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Trackback this post | Subscribe to comments via RSS Feed