Så fulgte et par år som alenemor i København – fuldtidsjob og hvad der ellers hører til. Min datter groede og udviklede sig i rivende fart. – Jeg havde i øvrigt ladet mig skrive op til radiofrekvensablation alle gode gange 2. Denne gang skulle indgrebet altså være. De oplevelser graviditet og fødsel havde givet mig, havde i den grad skræmt mig. Og nu havde jeg også min lille datter at passe på.

En aften bemærkede jeg noget nyt ved mit hjertes slag. Efter en halv time med takykardi var det som om hjertet slog nogle meget kraftige slag – tunge hårde slag. Jeg blev vildt bange og var glad for, at min datter sov – for det her var så mærkeligt og tog næsten pusten fra mig. Jeg lagde mig på sengen – højre side, for lå jeg på ryggen eller på venstre side, kunne jeg så let som ingenting risikere, at få nye anfald af takykardi.

Jeg tog en ekstra propanolol (pilleform) og endelig faldt mit hjerte til ro. De tunge og hårde slag forsvandt men efterlod mig med tanker omkring hvad det var jeg havde oplevet med mit hjerte – foruden takykardien? Jeg havde aldrig haft så kraftige slag, som kunne mærkes helt op i halsen?